FLAMBOYANTEN - Luigi d’Albertis’ forunderlige rejser i Ny Guineas indre.
Den unge, italienske jæger og konservator Luigi Maria d´Albertis, der på sin egen aparte måde elsker dyr, opera og magi, drømmer om – som den første – at komme i kontakt med de »ædle vilde« i Ny Guineas indre.
I 1871, da denne beretning starter, hørte Ny Guinea til The Last Unknown, en af de sidste hvide pletter på verdenskortet. Hvad der gemmer sig af planter, dyr og mennesker bag sumpe, sletter, regnskove og høje bjerge, er kun gætterier. Trods mange forsøg er ingen fremmede endnu trængt ind i landet. Men Luigi vil ind!
Læs om denne antihelts 5 usædvanlige rejser, farefulde for ham – og ikke mindst for hans omgivelser. Hans uortodokse metoder gør det svært for andre at følge i hans fodspor.
FLAMBOYANTEN blev Luigis kælenavn. Luigi var en flammende ildsjæl og uberegnelig fakkelholder, der for enhver pris ville bringe lys over et af Jordens sidste ukendte områder. Han flamberede sine medrejsende og var et menneske, hans modstandere nemt brændte sig på. Samtidig var han - i hvert fald i de ”raske” perioder - flamboyant i betydningen farvestrålende, prangende, ikke mindst når han - med pyton, kænguru og polynesisk tjener - veloplagt førte sig frem i datidens storbyer.
Beretningen bygger dels på Luigis egne dagbøger, dels på aviser og samtidige beretninger fra kolleger, medrejsende og andre, han traf på sin vej.
Hvorfor skrive om denne ikke særlig sympatiske italiener, der døde for over 100 år siden? Fordi verden stadig er fyldt med Luigi’er, som lader sig lokke af paradisfuglenes kald. De starter som idealister, opfyldt af lærdomshunger og eventyrlyst. Vi beundrer dem, når de modigt afprøver deres fysiske og psykiske grænser og præsterer uventede resultater. Men når de så lykkes ”ad helvede til”, bliver de ramt af grådighed og/eller magtsyge og kan til sidst ikke overskue følgerne af deres egne handlinger og ser ikke de overgreb, de undervejs begår.
